torsdag den 4. september 2014

fredag den 29. august 2014

Havtorn

Ork jo vi kom ud og plukke havtorn i går - 
vi er jo så priviligerede at bo nær vand til alle sider. 
Vi gik en tur ved Verdens ende (ja, det hedder det altså),
og fandt en masse lækre havtorn. 
Onsdagshelten er lidt som en trøffelgris - bare med havtorn - 
der gik ikke to minutter før han havde fundet de 
bedste buske.


Det viser sig så - ifm. internettet, at havtorn sidder umådelig godt fast.
Vi læste os til at man skulle klippe grenene af med en grensaks,
smide alle grenene i fryseren - og mens de er frosne, plukke dem med en gaffel.
Det havde jeg jo slet ikke forventet - at det skal være så besværligt - 
men nuvel - vi havde heldigvis en skabsfryser i overskud i garagen.

Det betyder også at der ikke komme opskrifter lige foreløbig - 
Så indtil videre må du nøjes med billederne fra jagten :)

Go' Weekend!

torsdag den 28. august 2014

Red din øjenskygge!

Du kender det!
Man skal lige finde sin yndlingsøjenskygge,
den der i den lækre farve,
og så pludselig - BANG!

Øjenskyggen er faldet på gulvet,
og det sarte pudder er splintret i tusind små partikler,
så det er helt umuligt at transportere den,
uden ALT i nærheden bliver belagt med et fint, tyndt lag øjenskygge.

Hver gang du skal åbne den, skal du helst holde vejret
og åbne låget meget forsigtigt.
Det er så irriterende!
Jeg ville før hen, bare have kasseret den, når den gik i stykker. 
Men så så jeg det her smarte, og ikke mindst billige trick, 
som kan redde din øjenskygge.

Du skal bruge:
- Smadret øjenskygge
- tandstik
-isopropyl alkohol

Isopropyl alkohol bruges primært til at rense følsomme ting, som LCD/LED skærme, 
 (din bærbare),
fordi det er 99% alkohol fordamper det hurtigere ende det kan nå at gøre skade.
Fordelen er, at det heller ikke efterlader stoffer, når det fordamper. 
Isopropylalkohol kan købes for billige penge, 
i velassorterede supermarkeder (nok ikke fakta),
og hos materialister (Matas og apoteket).

Sådan gør du:
1: Hæld isopropylalkohol i øjenskyggen
2: Knus de store klumper med tandstikken.
3: Rør det jævnt - så de værste klumper er væk
4: Vent nogle timer til alkoholen er fordampet



Det var nemt - OG din øjenskygge virker igen!
Jeg tror man også kan bruge denne teknik hvis du vil blande øjenskygger - 
feks. farver eller blande glitter og farver sammen.
Husk nu endelig bare at kun bruge øjenskygge - 
og ikke blande alt mulig i. 
Dine øjne er følsomme og jeg vil derfor fraråde at bruge noget som helst,
som ikke er godkendt til øjnene :)

onsdag den 27. august 2014

Tinder?

Imellem mange af de underlige Apps man kan bruge til dating, findes Tinder. 
Nu er jeg jo ikke selv på markedet, så datingverdenen i sig selv er forbudt land - 
om ikke kedeligt for mig
 (mon ikke onsdagshelten også ville synes det var kedeligt - 
i hvert fald hvis jeg datede). 

Men - at jeg er ovre den frustrende, irriterende og krypterede periode i mit liv
(singlelivet),
skal ikke afholde mig fra at more mig - på andre bekostning. 
Dertil vil jeg tilføje - de er altså selv ude om det,
 når de broadkaster deres stupiditet på forskellige online medier.

For nylig læste jeg på en anden blog, om en facebook side,
kaldet Tinder Creeps.
Tjek den du - det er sjovt!
Desværre er det ikke danske tinders - hvilket ville have gjort det mere underholdende.

Det er som om hele kunsten at kurtisere er gået tabt 
(har jeg i alt fald hørt fra de veninder jeg har som benytter Tinder).
Det er blevet til at vores high speed-samfund, vi end ikke har tid til at hilse, komplimentere eller bare sige noget om os selv, før vores agenda trykkes ned over hovedet,
på staklen vi lige har mødt
(eller  - ikke engang mødt - vi har set et billede, en alder, et navn).

Vi beslutter os bare for at shoppe for at dække et behov (typisk sex eller lign.), 
hvorefter vi går ind i online supermarked of påbegynder en kikset,
og social sørgelig fiskeekspedition, for at opfylde dette behov.

Hvad er der galt med at sige "Hej, Du ser sød ud"?
Hvad skete der med at give blomster, tid eller bare snakke til langt ud på natten?
Det skal helst være så direkte som muligt, og helst så vulgært som muligt,
for at få overraskelsesmomentet ind.
Målet for din jagt, bliver måske så overrasket at de bare springer på?
Nej...

Det er blevet for gammelt at "overraske" ved at være direkte og vulgær.
Istedet skulle du tage og klare dine umiddelbare behov selv,
således du ikke bliver forblændet af det mens du kurtiserer...

Det lyder måske lidt gammeldags - men jeg er næsten sikker på der er bid,
hvis du bare skruer ned for tempoet og op for gentlemanden.
Det virkede i hvert fald for Onsdagshelten
(som iøvrigt hedder det, fordi han gjorde en rigtig romantisk gerning, 
en kedelig onsdag).

tirsdag den 26. august 2014

Oprydning og lagersalg

Jeg har engang haft en smykkebutik.
Altså ikke en rigtig butik, men en på nettet - 
firma og hele molevitten.

Så begyndte jeg at læse og så var der ikke rigtig tid til at sidde og nørkle med det længere. 
Men det betyder så, at nu hvor jeg er kommet på plads i huset,
har jeg ryddet op - og fundet en masse "gamle" sager, 
som jeg jo ikke skal bruge så meget mere. 
Det ironiske er, at jeg ikke selv rigtig går med smykker - 
altså jeg ville gerne, men det passer bare ikke rigtigt til det jeg ellers har på. 

Men altså - jeg har sat meget af det til salg i Pennys butik,
som du kan finde et link til ovenover :)
Så tag et kig og se om der er noget der frister.


Derudover - lige en Heads up - er der Havtorn!
Den er rigtig god lige nu - selvom der er lidt uenighed herhjemme, om hvorvidt man skal vente til første nattefrost - men jeg synes de er lækre nu.

Bor du nær noget strand eller fjord (det gør de fleste danskere vist),
så gå en tur med en pose og grensaks (man kan ikke bare plukke bærene),
og pluk din egen havtorn!
Du kan bruge dem til alt hvad du kan bruge andre bær til (sirup, syltemøj osv.,) og
så smager det fantastisk!

Der kommer nok lidt guides til hvad du kan gøre med din havtorn her på bloggen,
senere - når jeg selv får taget mig sammen til at komme derud :)
God jagt!

mandag den 25. august 2014

Sommerferie

Som du nok har regnet ud - så har jeg holdt (LANG) sommerferie,
og er nu klar igen. 
Det er jo uhyggeligt så mange ting man kan få i kalenderen,
så snart man ikke skal i skole.
Egentlig burde kalenderen være tom - men ak, den bliver bare endnu mere fyldt,
hvilket også er årsagen til de manglende blog-indlæg.

Men kort sagt - jeg har haft en laaaaaaang sommer (og ja, den er jo næsten slut). 
Jeg har fundet praktikplads, læst op og deltaget i tre eksamener, være i Holland, på arbejde, 
ryddet op på mit kontor/hobbyrum, besøgt familie på fyn, fået en kattekilling (så nu er der to), og naturligvis har jeg været i haven...


MMM! Da vi var i Holland, kom vi jo lige forbi en kagebutik - 
Ikke en bager, men en der sælger ting til kagepyntning - 
hvilket endte med jeg kom hjem med ca. 6kg fondant!
Jeg kan slet ikke vente med at komme igang!

Oveni det - så har jeg, nu jeg har ryddet op - 
fundet en hulens masse ting. 
Det betyder - at der kommer en del guides i løbet af efteråret,
tips, opskrifter på ting du selv kan lave, 
og derudover bliver en del ting sat til salg i butikken
(som åbner igen lige om lidt). 

Det var, kort fortalt, min sommer, hvad du kan forvente og lidt til.

Rigtig god Mandag!

søndag den 29. juni 2014

Æblefritter

Nu lovede jeg en opskrift på lækre æblefritter,
så den kommer her.

Det er en supernem snack, både til uventede gæster
-eller bare til sofahygge søndag aften.

Du starter med at finde (eller lave selv hvis du er overskudsmenneske)
- 2 ruller tærtedej
- 2dl æblemos (det kan man også lave selv)
- Perlesukker til drys
- 1 æg til pensling



Rul/læg tærtedejen ud på en bageplade

Smør æblemos på i et relativ tyk lag
Læg tærtedej ovenpå
Slice den i mundrette bidder med en pizzaskærer

Pensl med æg og drys med perlesukker

Bages i ovnen på ca.180 grader i ca 20-25 min.
Tages ud når den er flot gylden.

Serveres når de er kølet - evt. med hjemmelavet karamelsauce (opskrift her)

Velbekomme!







fredag den 27. juni 2014

At have have - og sko...

Nu har jeg endelig fået ferie - 
eller det vil sige - de ting som jeg "skal" ligger et stykke ude i fremtiden
og jeg kan derfor fokusere på de ting som jeg gerne vil.
Een af dem er haven.

Jeeeez hvor er det hårdt. 
Tidligere beboere i huset boede her ikke et år,
før vi købte det og det er lige med vildnis!
Jeg har ryddet hvad der svarer til en mindre del af amazonas
(Det føltes i hvert fald sådan)
og man kan næsten ikke se der mangler noget!
Vi har ukrudt der skal SAVES over!

Men nu kan man komme til vores stenbed 
- eller det vil sige -
Jeg tror nok der er et stenbed dernede...


Derudover fik jeg besøg af den søde GLS-mand. 
Jeg har nemlig fundet skosidén -
lige min stil og tilmed til at betale sig fra!
Måske kender du den - de har endda en app!
*Hvis du ikke kan regne det ud - så hedder den Sarenza
I skrivende stund har de sommerudsalg - så det er bare om at komme afsted!

Jeg har også forelsket mig i et par Nike - men dem har de (heldigvis) ikke i min størrelse pt.







søndag den 22. juni 2014

Avocado? Sådan!

Nu lovede jeg jo tidligere i dag,
at der ville komme en lille guide til hvordan man fik sin
egen lille avocadobusk i vindueskarmen.
Forespørgslen kom fra Moster,
som fik den ene af mine den anden dag.

Når du køber avocado i butikken,
så skal du gemme kernen (altså når du har spist avocadoen).
Herefter vaskes den ren og så skal du bruge tre/fire tandstikker,
og en lille beholder. 
Jeg bruger gamle tomatpuredåser, men du kan også bruge et glas,
en bøtte eller hvad du lige har ved hånden. 



Herefter sætter du de tre tandstikker fast i kernen,
(det tager den ikke skade af)
så kernen ikke kan komme helt ned i vandet. 
Så sætter du den i dåsen, så tandstikkerne holder den oppe,
og fylder dåsen med vand.
Vandet skal dække den nederste del (tredjedel til halvdel) af kernen. 

Nu skal den bare stå og hygge sig lidt (i nogle måneder). 
Den begynder så småt at åbne sig og flække,
så kommer rødder nedenud og et lille skud ovenud. 
Husk at skifte vandet engang imellem, 
så det ikke står og rådner.

Når det lille skud begynder at vise sine første blade, 
er kernen klar til at komme i en potte med jord.
Læg lige mærke til, at der kan gå nogle måneder med at bo med tandstikker i en dåse,
før den bliver klar - det kan måske også afhænge af årstiden.

Plant kernen så kun den nederste halvdel er dækket af jord. 
Vær opmærksom på at avocadoen strækker rødderne nedenud af potten,
og det gør den konsekvent, for at suge vand,
så det er ikke fordi den skal pottes om med det samme.
Det er derfor også en god ide, at der er lidt vand i bunden af urtepotteskjuleren,
så den kan suge det den vil.


Og så går det stærkt!
I løbet af en uge - har denne udviklet disse store blade. 


Jeg kan selvfølgelig ikke garantere at de bærer frugt, 
men jeg har læst mig til at de sorter der har små kerner,
har større chance for at bære frugt,
end dem med de store.
Ellers pynter den jo meget godt og er en sjov gave - 
hvis man nænner det.

Og så er det jo bare at prøve lykken - God fornøjelse.




torsdag den 19. juni 2014

10 ting ved at flytte i hus!

1. Høj brændværdi = TUNGT brænde (når det stables)
2. Gule hindbær snyder fuglene (og smager godt)


3. Tomater kan godt hænge på hovedet (Guide kommer senere)
4. Jeg har åbenbart et had til myrere
5. Der er firdobbelt så meget at rydde op og gøre rent -_-
6. Jeg har slet ikke tid til de ting som jeg gerne vil (hækle feks.)
7. 50 MBit Fiber - kunne jeg end ikke drømme om MIDT I BYEN!
8. Solsorte kan larme virkelig meget
9. Jeg har aldrig læst så mange reklamer fra byggemarkeder
10. Pludselig er det interessant hvor meget vand jeg bruger....


torsdag den 12. juni 2014

Råsyltede Rabarber og andre sjove ting....

Puuh det er længe siden jeg har skrevet....
Men nu er det ovre - vi er flyttet og kommet godt i hus. 

Jeg vil starte med at bekende at jeg elsker min nye have, 
og hvis man ser bort fra min nattesøvn, 
har jeg, sammenlagt, nok brugt mere tid udenfor - end indenfor...

Jeg garanterer jeg har gode sager i ærmet, til den nærmeste tid
Og og og - husk nu bloggen er mobilkompetibel,
hvilket betyder at DU kan tage den med UD og stadig læse med ;)

I hvert fald, så har jeg fået plantet mit skønne æbletræ
og endda spottet TO æbler på det unge træ - jeg er spændt på om det bliver....

Derudover så har jeg været sammen med Bror i dag. 
Han kom forbi med en bærepose FYLDT med rabarber,
stammende fra svigernes have, 
så det var bare at gå i gang!

Jeg fik råsyltet (fordi så kan de bruges til alt muligt når jeg vil)
lavet Rabarber-crumble (tærter), rabarbersirup og lavet rabarbergrød til Onsdagsheltens aftensmad.
Hvis jeg har fået friske rabarber, må det betyde at du sikkert også har dem i haven nu.
Jeg vil derfor dele denne lækre ide med dig ;)



Du skal bruge: 
1 del sukker
1 del vand
4 dele rabarber.

Kog vand og sukker til sirup (tilsæt evt lidt vanilje(sukker)).
Snit rabarberne fint og kom dem i glas.
Hæld sirup over og luk glassene. 

Nu skal det trække minimum 3 døgns tid, før de er klar.

Jeg startede ud med at skrælle dem, 
men så gik det op for mig, 
at jeg ikke ved hvorfor man skal skrælle dem. 
Det er besværligt, det sviner og så farver det!
Alting; gulv, tapet, skabe, tøj, under overskabene,
og så er det da nemmere at lade være. 

I hvertfald 6-7kg rabarber senere, 
blev vi enige om,
at når han kommer med næste læs, så laver vi saft istedet!


tirsdag den 13. maj 2014

Vi flytter nu!!!!!

Eller det vil sige; Vi får nøglen om 2 (TO) dage...
Eller, der er mindre end to dage til nu - Torsdag!
Og jeg tæller timer.

Jeg har glædet mig rigtig længe snart, synes jeg, 
men det er som om det det ikke rigtig er sunket ind endnu.
Jeg har i nogle måneder nu plantet og spiret - 
tomater, peberfrugter, krydderurter,
avokadoer, citrontræer og bønner. 

Jeg har købt timian. æbletræ, magnolia, gule hindbær og diverse blomster.
De glæder sig i hvert fald også til at komme i haven :D


Da jeg var lille, eller mindre i hvert fald, havde mine forældre en kolonihave
 (eller først havde de en, men senere fik de en anden).
I den kolonihave, vat et træ. Et æbletræ. Rød Ananas.

Det er sikkert en ganske almindelig sort - men for mig er det et helt specielt æble. 
Måske fordi man kke bare kan købe æblerne i butikkerne.
Men jeg elskede, om sommeren, at plukke et æble - det største jeg kunne nå.
Helt mørkerødt på den ene side og helt lys rød på den anden.
Så tog jeg det her æble, og vaskede og pudsede det,
indtil det skinnede og var helt blankt.

Til sidst snuste jeg godt ind og tog en ordentlig bid. 
Så sprødt at det knaste når tænderne brød gennem skindet,
 aromatisk, sødt og saftigt.

Derfor har jeg altid tænkt, at jeg ville have et æbletræ, som skulle være Rød Ananas.
Og i sidste weekend købte jeg så et. 
Det fineste lille træ - så jeg kan følge med i det vokser og forme det som jeg gerne vil.
Det glæder jeg mig i hvert fald til at plante og nurse, til der en dag kommer flotte store æbler på.

Jeg kan næsten ikke vente!

fredag den 9. maj 2014

Rådvad rugbrødsskærer

Kan du huske min Rådvad Rugbrødsskærer?
Det gamle, gule, slidte monstrum, som jeg fandt hos Abbe Pierre i efteråret? 
Den her:
Du kan læse om den her: Fund!

Den kostede en Vejgaarddollar (50kr) og skulle sandblæses og males,
så den kunne blive startskuddet på mine hjemmebagte rugbrød
(Nu havde jeg jo lavet en surdej)...

Men ak, vi fandt jo det her hus, jeg fik travlt på uni og så fik den lov at stå,
indtil svigerfar en dag sagde, at jeg jo bare kunne tage den med ud til ham,
og sandblæse, male osv. ude hos dem.
Det fik jeg taget mig sammen til før påske, 
da jeg blev træt af at have den stående oven på køkkenskabetskabet.

I sidste uge ringede svigerfar, og spurgte hvad farve den skulle have.
Jeg ville gerne have den hvid, men de havde en blå.
Sidst vi var hjemme hos dem, kom jeg ind til den her:









Er den ikke blevet fin!!!!
Og lige ugen inden vi flytter!
Det passer jo helt perfekt - 
så kan den nye (gamle) rugbrødsskærer flytte
med ind i vores nye (gamle) hus :D

Ih jeg glæder mig til at bage det første hjemmelavede rugbrød, 
med min egen hjemmelavede surdej,
i mit eget køkken, i min egen ovn
og skære det med min egen rugbrødsskærer!

God Weekend herfra!







mandag den 5. maj 2014

KERAMIK!!!!!!

Åh nu nærmer vi os flyttedatoen!
Både Onsdagshelten og jeg glæder os helt vildt!
(måske også til ikke at bo på 50kvm med kat, flyttekasser og halvsamlede møbler)
Det er også et rigtig, rigtig fint hus - og byen virker som en rigtig hyggelig by med et godt fællesskab
(jojo - vi er skam allerede meldt ind i Vestbjerg-gruppen på facebook ;) )

Mmmm! Se noget af min smukke have! 
Kunne man finde noget bedre end at sidde på terrassen, drikke kaffe og læse lidt?
Eller plante nogle af alle mine forspirede planter ud i mit (forhåbentlig) kommende drivhus?
Det skulle da lige være at sidde i den smukke stue....

Jeg vil gerne lige understrege, at det ikke er vores møbler - 
billederne stammer fra salgsopstillingen :P

Derudover, så trækker det da i hvert fald ikke ned i cool-faktor, at vi har et Bidet!
Det er en lidt fed feature...

Når jeg nu pludselig har så meget plads, så er det jeg tænker, 
at jeg nok er nødt til at have en keramikovn.
Jeg elsker keramik (stentøj, ler og porcelæn),
og så kunne det da være fantastisk at kunne lave sit eget service - 
fade, urtepotter og alt hvad man kan forestille sig.
Jeg skal nok lige have lånt et par bøger først - umiddelbart er det nemlig ikke så enkelt
lie at finde ud af med sådan et monstrum, og hvordan man ellers skal forholde sig med sådan noget stads :)
Hyggeligt bliver det da i hvert fald - og jeg kan næsten ikke vente!!!

søndag den 4. maj 2014

Kalvekoteletter og Patienthoteller

Efter jeg havde spist, sad jeg og ventede på nyhederne kl.19.
Selvfølgelig var der reklamer - og så kom den!
Reklamen for kalvekotelleter!
Læs det lige langsomt en gang: Kalve-Koteletter....
Kan du se fejlen? 
Kotelletter kommer fra en gris.
På et griseudskæringskort - sidder koteletterne over flæskestegen,
altså på ribbenene som grænser op til rygsøjlen. 
Der hvor der ikke er så meget kød.
Sådan en udskæring, hedder på en ko højreb, ribeye eller entrecote.
Og vi er enige om at en kalv er en lille ko (eller tyr)?
Hvad er det så for en slagter som har set fejl på et hovedløst dyr på en krog,
og tænkt at det var da nok en gris? 
Herefter har han så opdaget fejlen og er begyndt at sælge det som kalvekoteletter...
Jeeeez!

Nå men så begyndte nyhederne og hovedhistorien var selvfølgelig stadig Se og Hør, Nets,
men nu havde de også trukket SAS med ind. 
Anyway - ikke noget der afholdte mig fra at hælde et glas cola op,
som jeg så var ved at kløjs i, da de sagde at Region Nord og Fyn, 
ville afskaffe patienthoteller, i forbindelse med ibrugtagningen af supersygehusene.

Nu er jeg ikke læge (selvom jeg bildte min lillebrors ven ind engang, at jeg var), regionrådsformand,
eller har nogen form for stilling som gør, at det jeg siger, rent faktisk betyder noget,
men enhver med en nogenlunde fungerende hjerne,
kan da se at det er en dum ide. 
Giver det måske ikke mening at mennesker får det bedre af at have pårørende tæt på sig?
Er det så ikke logisk at det er en god ide, at patienten og de pårørende har en slags hverdag,
hvis Patienten er indlagt i længere perioder? 
Kan man ikke tænke sig, at supersygehusene medfører at patienterne kommer langvejs fra,
for at få behandling - og at det så ikke er optimalt at de pårørende skal rejse langt hver dag?
Jeg spørger bare.... Og ønsker mig egentlig ikke at nogen svarer. 
Jeg håber bare de bliver klogere inden det åbner om 7 (syv) år...

torsdag den 1. maj 2014

Nets og Cromecast

Det der synes at undre aller mest med den her Se og Hør skandale, synes at være Nets
- eller manglen på samme.
Jeg hørte på et tidspunkt at det var et markedsføringsfremstød fra BT,
og så gver der jo pludselig god mening, at dem der får på puklen,
er dem der har brugt oplysningerne, 
og ikke dem hvor skandalen er størst!
Det er da vildt at hvilke som helst former for oplysninger, 
kan trækkes ud og sælges gennem den virksomhed, 
som står for ALLE danske kreditkort. 
Det vil sige - at dem der adgang til mine penge, 
som jeg stoler ,
kan misbruge hvilke som helst oplysninger - 
eller måske endda svindle mig.

Sig mig lige, HELT ÆRLIGT -  burde det ikke være Nets
som fik ørene i maskinen? 
Jeg har en lille konspirationsteori om at de ikke "må" se dårlige ud,
i deres nye køberes lys (Staten har jo lige solgt dem)
og derfor måske holder hånden over dem? 
Måske kun i offentlighedens søgelys - for det er jo stadig ulovligt...


Kender du så Google Cromecast
Det er smart!
Onsdagshelten har lige beriget vores husholdning med denne fine lille gadget
(jojo, han er lidt nørdet/drengerøv).
Det er en lille usb-lignende nøgle, med et HDMI-stik i enden,
som skal sluttes direkte i dit tv. 

Herfra kan den streame (afspille direkte) fra alle dine enheder - 
Ja, ALLE dine enheder.
Mobil, bærbar, stationær og tablet.
Fra din enhed, kan du så sende billeder, videoer, youtube og hvad du ellers måtte ønske,
direkte til dit tv - i HD. 



Det smarte ved det her er, at når man som jeg, ejer en Mac, kan man ikke umiddelbart
få lyd på tv'et, når man feks. afspiller en film. 
Der skal et stik til lyden, som man skal tilslutte Mac'en og et anlæg/højtaler
og herefter skal man så styre lyden fra Mac eller højtaler.
Med Cromecast, styrer du lyden med din fjernbetjening.

Udover det, så behøver du heller ikke tilslutte din computer, mobil eller tablet til fjernsynet
hver gang du vil se noget fra den på tv. 
Smart er det i hvert fald og jeg ville købe en hvis han ikke allerede havde gjort det :P
Du kan købe den her: 

torsdag den 24. april 2014

Ikebana

Jeg sad i går og så et Grand Designs i fjernsynet.
Det handler om folk der bygger huse (i fede designs, med specielle materialer eller lignende).
Nå, men der var en kvinde som var japaner og hun underviste i Ikebana.
Og hvad er så det? - tænker du nok,
og det skal jeg fortælle dig.
Det er japansk blomsterbinding, som stammer fra noget buddistisk kultur,
men som egentlig handler om balancen mellem blomsterne, vasen og 
det miljø som det er opsat i. 


Jeg må nok indrømme jeg blev ret fascineret af det og efter en hurtig søgning på google, 
ja så virkede det da lige til. Det er sådan noget her jeg vil omgive mig med i mit nye smukke hus
(jaja, jeg skal jo lige flytte først).

Nu mangler jeg bare at finde en medsammensvoren OG nogle fine vaser 
(og en slags nålepude som hedder en Ikebana Frog).
Bare vent - snart er jeg ikke nødt til at låne billederne fra google :)

onsdag den 23. april 2014

Berlin tur/retur

Søndag aften kom vi hjem fra Berlin. 
Selvom jeg har været der før, synes jeg stadig det er en fantastisk by!
Det er næsten lige meget hvad tid på dagen det er, 
der er stadig mennesker på gaden, gang i butikkerne, musikanter i U-banen.
Helt vildt hyggeligt!

Derudover synes jeg det er fantastisk at handle i de tyske supermarkeder.
De har alt muligt spændende på hylderne, som man ikke umiddelbart kan finde herhjemme. 
Dog undres jeg over deres fascination af sovs.... 
De har så mange forskellige slags sovs, sovsepulver og des lige,
at man skulle tro de aldrig har lært at lave en rigtig sovs. 
Men jeg fik købt tranebær på glas, litchifrugter på dåse, tre forskellige slags ketchup,
for ikke at tale om alle de forskellige chokolader jeg har købt.
Jeg glæder mig til at skulle bruge det, i et eller andet lækkert.

Jeg er også utroligt fascineret af deres offentlige transportsystem,
og den måde det bare fungerer på.
Vi købte Welcome Berlin-kort
(anbefalelsesværdigt hvis man skal til Berlin!)
som gav os dagskort til transport og desuden rabatter på seværdigheder og butikker.
Det betød at vi bare kunne hoppe af og på,
der hvor der lige var noget vi skulle se.
Og eftersom Berlin er en meget stor by, var det helt sikkert et hit.

Deres banegårde er vildt flotte og spændende udsmykket. 
Det er også tydeligt om du befinder dig i det gamle øst- eller vestberlin.


Vi fik taget billeder af de fleste af de U-baner som vi besøgte,
og jeg har en plan om at lave noget kunstnerisk af dem,
når engang vi flytter 
(nu er både jeg og Onsdagshelten, ret glade for berlin).

onsdag den 16. april 2014

Hvem kan sove i Berlin

Det kan jeg godt! 
Jeg er så privilegeret at jeg skal holde påske i Berlin, med hele svigermekanikken, som er både svigerfar, svigermor og svigerbror. 

Sidste sommer var jeg på kærestetur i Berlin, og jeg må indrømme at jeg var vældig imponeret. Det er en fantastisk by med utrolig mange spændende indtryk og mangfoldigt liv. 

Det betyder så også, at jeg får en lille smule travlt når jeg kommer hjem - både med mit arbejde hvor jeg er under oplæring i en ny stilling, studie hvor jeg skal aflevere en opgave om lidt og i mit hjem hvor jeg skal pakke mere ned. 
Men men men... Jeg skal nok huske at dele min tur med jer ;) 

Hvis I nu får lyst til nachos i påsken, så fandt jeg på en ny måde at lave dem på. 
Efter man har drysset ost på, så kan man lægge pepperoni og majs på! Genialt lækkert! 

God påske!

mandag den 7. april 2014

Hæklerier

Nu er det jo blevet "in" at hækle.
Bamser, grydelapper, tæpper, puder og ALT hvad man kan komme i tanke om. 
Selv hækler jeg, og er ved at lave sådan en fin fyr her :
(Billede venligst udlånt af Pintrest)

Det bliver spændende hvornår han er færdig. 
Nu er Onsdagshelten lige flyttet ind (og har lige lagt sig syg), jeg er ved at pakke mit liv ned, deltager i Wofie workshop på uni,
oplæres til ny stilling på mit job OG derudover skal jeg jo huske at spise og sove engang imellem. 

Nu er det for alvor snart vi flytter, og jeg kan ikke vente!!!!
Jeg har allerede besluttet mig for et stenbed i forhaven, 
væksthus OG orangeri i haven, 
og jeg har ikke engang tænkt på at pakke ud endnu. 

Heldigvis er sommerferien lige om hjørnet, når vi flytter ind. 
Hvis det da ikke ender med en tur til Italien, som vi har talt om.

Nå, men frem til pointen!
Nu hvor hækling er blevet så populært, skal du vide, at det ikke er svært. 
Det kræver bare øvelse. 
Hvis du har lyst til at komme igang - så er her et par nyttige links og tips,
som nok vil spare dig for lidt tid til at starte med. 

Personligt købte jeg en bog, mest fordi jeg har lært det uden opskrifter, 
hvilket betyder at de forkortelser der er i opskrifter, 
ikke siger mig noget.
Men - så faldt jeg jo for Amigurumi (alle de søde dyr, kager osv),
og så var jeg jo nødt til at lære dem.
Jeg købte denne bog:
Den viser nemlig billeder sammen med forkortelser, samtidig med den fortæller dig HVORDAN du læser opskriften. Desuden er der mange søde opskrifter i bogen også.
 Bemærk venligst at den er på engelsk. 
(Hvilket betyder jeg endnu ikke kan det på dansk.)
Du skal bare søge på google/Amazon på Zoomigurumi
så kan du finde den. 
Når du har læst bogen, findes der et hav af sider med gratis opskrifter -
Kan du feks. huske jeg tidligere bloggede om Pintrest?
Det er NU du kan bruge den ;)
God fornøjelse


søndag den 30. marts 2014

Fine Krydderurter i gamle vinflasker

Nu har denne weekend haft praktisk tema.
Dels for min nærtstående flytning og dels fordi Onsdagshelten flytter ind på mine 50kvm i næste weekend. 
Ja tænk engang, her skal han bo i en måned. 

Så i dag tænkte jeg, efter at have været på farten hele dagen, 
at der skulle laves lidt.
Jeg var ude ved moster og beundre hendes smukke have, 
og glæder mig uendelig meget til, at få min egen!
Jeg fik nogle frø til en trompetblomst, som jeg straks skal så og glæde mig til at kunne plante den ud.

Så indtil videre kan jeg pynte lidt i min vindueskarm,
OG vise dig, hvordan du selv kan gøre det samme.


Jeg synes de er superhyggelige - og jeg elsker den grønne farve. 
Det smarte er, at feks. basilikum ikke kan tåle at blive vandet oppefra - 
hvorfor denne løsning er helt perfekt. 
Og som du kan se, finder rødderne selv ned til vandet.

Du skal bruge acetone/sprit, vinflaske, bomuldsgarn, finkornet sandpapir og en balje med koldt vand.
Nårh ja - og en lighter. 

Godt - så starter du med at binde snoren omkring flasken, der hvor du gerne vil dele den.
Så tager du snoren af og gennemvæder den med acetone/sprit. 

Derefter sætter du snoren på igen, samme sted.
Nu skal du holde flasken vandret, holde den over baljen med koldt vand
og tænde ild i snoren.
Nu skal du dreje flasken langsomt rundt, så ilden får godt fat, hele vejen rundt.
Når ilden begynder at gå ud, skal du dykke hele flasken i vandet - 
den skal helt under vandet.
Afhængig af flaskens kvalitet, skal du gøre dette 1-4 gange.
Flasken skulle gerne flække, rundt langs snorens linje, så snart den kommer under vandet.
Gør den ikke det - må du gøre det igen.


Til sidst filer du kanterne, indvendigt og udvendigt, med finkornet sandpapir.
Pas på ikke at skære dig, for sådan nogle flaskeglas er meget tyndt og derfor meget skarpt.

Nu kan du plante dine krydderuter, blomster eller hvad du eller vil, i flasken.
De er så flotte når solen skinner igennem dem.

Bemærk, at vinflasker ikke er beregnet til varme ting, så derfor knække de, når du stresser dem,
med varme og kulde. Derfor er det en rigtig dårlig ide, at skolde glassene for at få etiketten af.
Du kan ikke bruge glas, som er beregnet til varme ting - såsom sylteglas og sirupsglas.
Nogle flasker vil ikke knække - uanset hvad du gør, så dem må du bruge til noget andet.

God fornøjelse med din nye krydderhave :)

















fredag den 28. marts 2014

Lækker Pesto

MMM.....
 Findes der noget bedre end lige at lave en pizza?
Og kan det blive bedre end at lave sin egen lækre pesto?

Jeg deler lige denne lækre opskrift, på hjemmelavet Nordisk pesto

Du skal bruge:
1 håndfuld frisk persille
1 håndfuld mandler
4-5 fed hvidløg
en klump parmesan
salt og peber
4-5 spsk olie (helst rapsolie)

Blend!

Fordel det på pizza, evt. efter du har puttet tomat og ost på.
Du behøver ikke smøre det mere ud end her - det fordeler sig når den bager.
Bag pizzaen og Velbekomme!


Det smager iøvrigt fantastisk med frisk tomat på toppen :)



tirsdag den 25. marts 2014

Redneck Turtleburgers!!!!

Så kan du godt begynde at glæde dig :) -Det bliver godt det her!

Jeg så et billede af Redneck Turtleburgers
hvorefter jeg besluttede mig for at det skulle prøves.
Hurtigt fik jeg koordineret med Onsdagshelten
(det var ham der skulle lave mad)
at det var dem her han skulle lave. 

Du skal bruge: 
500g hk. okse
2pk bacon
2 grillpølser per turtle

Nu lavede vi den "klamme" udgave, hvor hver bøf var 250g kød...

Derudover, skal du bare bruge hvad du ellers ville bruge, når du laver burgere.


Tænd ovnen på 200 grader.

1. Form bøfferne
2. Flet bacon omkring bøffen
3. Skær pølserne til. Skær pølserne i tre lige store dele. 
De fire ender, bruges til benene. Skær et kryds i enden, så turtle får tæer.
Skær den ene midterdel skrå over - den er nu to haler.
Brug den sidste midterdel til hovede.
4. Prik hul i bøffen med en finger. Prik ind mellem baconstykkerne
5. Put pølsestykkerne ind i hullerne. 
6. Sæt pølsestykkerne fast med tandstikker.
Nu ser den sådan ud :)
(Onsdagshelten er meget dygtig til at lave dem)

Nu skal de på en rist (der drypper baconfedt af - så der skal være noget under)
Sæt dem i ovnen på 200grader i 30-40min
 (afhængig af om de skal være gennemstegte og hvor store de er)
Her er de færdige og penslet med barbecuesovs


Vi fik Kone-kartofler til (en anden historie, som I får en dag), 
som bare er ovnbagte kartofler med krydderier
(Nu hvor ovnen alligevel er tændt).

Til sidst samler du bare din burger :)
og bum! Så er der lækker aftensmad.
mmmm.... Turtle burger.

Jeg tror den her ville være et hit til børnefødselsdagen ;)

Velbekomme!