tirsdag den 13. maj 2014

Vi flytter nu!!!!!

Eller det vil sige; Vi får nøglen om 2 (TO) dage...
Eller, der er mindre end to dage til nu - Torsdag!
Og jeg tæller timer.

Jeg har glædet mig rigtig længe snart, synes jeg, 
men det er som om det det ikke rigtig er sunket ind endnu.
Jeg har i nogle måneder nu plantet og spiret - 
tomater, peberfrugter, krydderurter,
avokadoer, citrontræer og bønner. 

Jeg har købt timian. æbletræ, magnolia, gule hindbær og diverse blomster.
De glæder sig i hvert fald også til at komme i haven :D


Da jeg var lille, eller mindre i hvert fald, havde mine forældre en kolonihave
 (eller først havde de en, men senere fik de en anden).
I den kolonihave, vat et træ. Et æbletræ. Rød Ananas.

Det er sikkert en ganske almindelig sort - men for mig er det et helt specielt æble. 
Måske fordi man kke bare kan købe æblerne i butikkerne.
Men jeg elskede, om sommeren, at plukke et æble - det største jeg kunne nå.
Helt mørkerødt på den ene side og helt lys rød på den anden.
Så tog jeg det her æble, og vaskede og pudsede det,
indtil det skinnede og var helt blankt.

Til sidst snuste jeg godt ind og tog en ordentlig bid. 
Så sprødt at det knaste når tænderne brød gennem skindet,
 aromatisk, sødt og saftigt.

Derfor har jeg altid tænkt, at jeg ville have et æbletræ, som skulle være Rød Ananas.
Og i sidste weekend købte jeg så et. 
Det fineste lille træ - så jeg kan følge med i det vokser og forme det som jeg gerne vil.
Det glæder jeg mig i hvert fald til at plante og nurse, til der en dag kommer flotte store æbler på.

Jeg kan næsten ikke vente!

fredag den 9. maj 2014

Rådvad rugbrødsskærer

Kan du huske min Rådvad Rugbrødsskærer?
Det gamle, gule, slidte monstrum, som jeg fandt hos Abbe Pierre i efteråret? 
Den her:
Du kan læse om den her: Fund!

Den kostede en Vejgaarddollar (50kr) og skulle sandblæses og males,
så den kunne blive startskuddet på mine hjemmebagte rugbrød
(Nu havde jeg jo lavet en surdej)...

Men ak, vi fandt jo det her hus, jeg fik travlt på uni og så fik den lov at stå,
indtil svigerfar en dag sagde, at jeg jo bare kunne tage den med ud til ham,
og sandblæse, male osv. ude hos dem.
Det fik jeg taget mig sammen til før påske, 
da jeg blev træt af at have den stående oven på køkkenskabetskabet.

I sidste uge ringede svigerfar, og spurgte hvad farve den skulle have.
Jeg ville gerne have den hvid, men de havde en blå.
Sidst vi var hjemme hos dem, kom jeg ind til den her:









Er den ikke blevet fin!!!!
Og lige ugen inden vi flytter!
Det passer jo helt perfekt - 
så kan den nye (gamle) rugbrødsskærer flytte
med ind i vores nye (gamle) hus :D

Ih jeg glæder mig til at bage det første hjemmelavede rugbrød, 
med min egen hjemmelavede surdej,
i mit eget køkken, i min egen ovn
og skære det med min egen rugbrødsskærer!

God Weekend herfra!







mandag den 5. maj 2014

KERAMIK!!!!!!

Åh nu nærmer vi os flyttedatoen!
Både Onsdagshelten og jeg glæder os helt vildt!
(måske også til ikke at bo på 50kvm med kat, flyttekasser og halvsamlede møbler)
Det er også et rigtig, rigtig fint hus - og byen virker som en rigtig hyggelig by med et godt fællesskab
(jojo - vi er skam allerede meldt ind i Vestbjerg-gruppen på facebook ;) )

Mmmm! Se noget af min smukke have! 
Kunne man finde noget bedre end at sidde på terrassen, drikke kaffe og læse lidt?
Eller plante nogle af alle mine forspirede planter ud i mit (forhåbentlig) kommende drivhus?
Det skulle da lige være at sidde i den smukke stue....

Jeg vil gerne lige understrege, at det ikke er vores møbler - 
billederne stammer fra salgsopstillingen :P

Derudover, så trækker det da i hvert fald ikke ned i cool-faktor, at vi har et Bidet!
Det er en lidt fed feature...

Når jeg nu pludselig har så meget plads, så er det jeg tænker, 
at jeg nok er nødt til at have en keramikovn.
Jeg elsker keramik (stentøj, ler og porcelæn),
og så kunne det da være fantastisk at kunne lave sit eget service - 
fade, urtepotter og alt hvad man kan forestille sig.
Jeg skal nok lige have lånt et par bøger først - umiddelbart er det nemlig ikke så enkelt
lie at finde ud af med sådan et monstrum, og hvordan man ellers skal forholde sig med sådan noget stads :)
Hyggeligt bliver det da i hvert fald - og jeg kan næsten ikke vente!!!

søndag den 4. maj 2014

Kalvekoteletter og Patienthoteller

Efter jeg havde spist, sad jeg og ventede på nyhederne kl.19.
Selvfølgelig var der reklamer - og så kom den!
Reklamen for kalvekotelleter!
Læs det lige langsomt en gang: Kalve-Koteletter....
Kan du se fejlen? 
Kotelletter kommer fra en gris.
På et griseudskæringskort - sidder koteletterne over flæskestegen,
altså på ribbenene som grænser op til rygsøjlen. 
Der hvor der ikke er så meget kød.
Sådan en udskæring, hedder på en ko højreb, ribeye eller entrecote.
Og vi er enige om at en kalv er en lille ko (eller tyr)?
Hvad er det så for en slagter som har set fejl på et hovedløst dyr på en krog,
og tænkt at det var da nok en gris? 
Herefter har han så opdaget fejlen og er begyndt at sælge det som kalvekoteletter...
Jeeeez!

Nå men så begyndte nyhederne og hovedhistorien var selvfølgelig stadig Se og Hør, Nets,
men nu havde de også trukket SAS med ind. 
Anyway - ikke noget der afholdte mig fra at hælde et glas cola op,
som jeg så var ved at kløjs i, da de sagde at Region Nord og Fyn, 
ville afskaffe patienthoteller, i forbindelse med ibrugtagningen af supersygehusene.

Nu er jeg ikke læge (selvom jeg bildte min lillebrors ven ind engang, at jeg var), regionrådsformand,
eller har nogen form for stilling som gør, at det jeg siger, rent faktisk betyder noget,
men enhver med en nogenlunde fungerende hjerne,
kan da se at det er en dum ide. 
Giver det måske ikke mening at mennesker får det bedre af at have pårørende tæt på sig?
Er det så ikke logisk at det er en god ide, at patienten og de pårørende har en slags hverdag,
hvis Patienten er indlagt i længere perioder? 
Kan man ikke tænke sig, at supersygehusene medfører at patienterne kommer langvejs fra,
for at få behandling - og at det så ikke er optimalt at de pårørende skal rejse langt hver dag?
Jeg spørger bare.... Og ønsker mig egentlig ikke at nogen svarer. 
Jeg håber bare de bliver klogere inden det åbner om 7 (syv) år...

torsdag den 1. maj 2014

Nets og Cromecast

Det der synes at undre aller mest med den her Se og Hør skandale, synes at være Nets
- eller manglen på samme.
Jeg hørte på et tidspunkt at det var et markedsføringsfremstød fra BT,
og så gver der jo pludselig god mening, at dem der får på puklen,
er dem der har brugt oplysningerne, 
og ikke dem hvor skandalen er størst!
Det er da vildt at hvilke som helst former for oplysninger, 
kan trækkes ud og sælges gennem den virksomhed, 
som står for ALLE danske kreditkort. 
Det vil sige - at dem der adgang til mine penge, 
som jeg stoler ,
kan misbruge hvilke som helst oplysninger - 
eller måske endda svindle mig.

Sig mig lige, HELT ÆRLIGT -  burde det ikke være Nets
som fik ørene i maskinen? 
Jeg har en lille konspirationsteori om at de ikke "må" se dårlige ud,
i deres nye køberes lys (Staten har jo lige solgt dem)
og derfor måske holder hånden over dem? 
Måske kun i offentlighedens søgelys - for det er jo stadig ulovligt...


Kender du så Google Cromecast
Det er smart!
Onsdagshelten har lige beriget vores husholdning med denne fine lille gadget
(jojo, han er lidt nørdet/drengerøv).
Det er en lille usb-lignende nøgle, med et HDMI-stik i enden,
som skal sluttes direkte i dit tv. 

Herfra kan den streame (afspille direkte) fra alle dine enheder - 
Ja, ALLE dine enheder.
Mobil, bærbar, stationær og tablet.
Fra din enhed, kan du så sende billeder, videoer, youtube og hvad du ellers måtte ønske,
direkte til dit tv - i HD. 



Det smarte ved det her er, at når man som jeg, ejer en Mac, kan man ikke umiddelbart
få lyd på tv'et, når man feks. afspiller en film. 
Der skal et stik til lyden, som man skal tilslutte Mac'en og et anlæg/højtaler
og herefter skal man så styre lyden fra Mac eller højtaler.
Med Cromecast, styrer du lyden med din fjernbetjening.

Udover det, så behøver du heller ikke tilslutte din computer, mobil eller tablet til fjernsynet
hver gang du vil se noget fra den på tv. 
Smart er det i hvert fald og jeg ville købe en hvis han ikke allerede havde gjort det :P
Du kan købe den her: