mandag den 17. februar 2014

Pennys Æggekage (Dukan venlig)

Jooo, det er hårdt at være husejer (selvom jeg kun officielt har været det i et døgn).
I weekenden skulle der skoves (Man tager ud i skoven og fælder træer og saver dem op). På trods af det kræver lidt arbejde, så er det en meget god måde at få billigt brænde på. Man må selvfølgelig ikke bare fælde træer hvor man synes, man er nødt til at have en aftale med en der ejer nogle træer. Derudover skal man også kunne bruge en motorsav og selvfølgelig have en trailer at fragte det i ( eller - man behøver ikke have en trailer, men det er nemmere end på cykel).
Hårdt var det - selvom det ikke var mig der stod med motorsaven, men kun en almindelig fukssvans.

Når man nu har været i skoven, så kan man jo passende opfinde en æggekage med masser af protein, som man kan lave når man kommer hjem (Jeg finder på mange gode ting, når jeg er sulten).
Så Pennys Æggekage blev opfundet og da jeg er på dukankur, er den jo selvfølgelig dukanvenlig.

Pennys Æggekage
Du skal bruge:
500g hakket oksekød
1 løg
6-7 æg
1dl mælk
krydderier

Sådan gør du:
Start med at tænde ovnen på 200 grader (hvis den har brug for at varme op).

1. Steg kødet på panden med løg og krydderier
2. Bland æg og mælk med salt og peber
3. Put kødet i et ildfast fad
4. Hæld æggeblandingen ovenpå og bland med en ske
5. Sæt det hele i ovnen på 200 grader i ca 35min.

Hvis du IKKE er på dukan (eller snyder lidt), kan du tilføje lidt revet parmesan tli æggeblandingen - Det smager FANTASTISK!
Samtidig er det en rigtig god måde at blive mæt på og få de proteiner som man nu skal på dukan :)
Bon appetit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar